Du skal kunne se, hvad tallene bygger på.

Sådan beregner vi den månedlige ydelse

Vi bruger standardformlen for et annuitetslån. Det betyder, at den månedlige betaling er den samme gennem løbetiden, når renten er uændret. Fordelingen ændrer sig: I begyndelsen går mere til renter, mens en større andel senere går til afdrag.

Det tager beregningen med

• Boligpris og udbetaling
• Nominel årlig rente
• Løbetid
• Oplyste stiftelsesomkostninger
• Renter, afdrag og restgæld måned for måned

Det tager den endnu ikke med

• Bidragssats og ændringer i bidrag
• Kursfradrag og kurstab
• Rentefradrag og øvrige skatteeffekter
• Ejendomsskatter, forsikring og løbende vedligehold
• Fremtidige renteændringer på variable lån

Resultater afrundes i visningen. Selve beregningen foretages med de underliggende decimaler.

Sådan beregner vi tinglysning

Ved tinglysning af skødet regner vi med en fast afgift på 1.850 kr. plus 0,6 % af købsprisen. Ved nyt pant i fast ejendom bruger vi 2026-satsen: 1.825 kr. pr. nyt pantedokument plus 1,25 % af det afgiftspligtige beløb.

Den variable del af afgiften rundes op til nærmeste beløb, der er deleligt med 100. Hvis en tidligere betalt tinglysningsafgift kan genbruges, trækkes det oplyste afgiftsgrundlag fra, før den variable pantafgift beregnes.

Det tager beregningen med

• Udbetaling og opsparing
• Tinglysning af skøde og nye pantedokumenter
• Et eventuelt genbrugeligt afgiftsgrundlag
• Redigerbare estimater til rådgivning, låneoprettelse, forsikring, flytning og øvrige udgifter
• En valgfri kontant buffer efter købet

Det skal du selv kontrollere

• Hvor mange pantedokumenter finansieringen kræver
• Om og hvor meget tidligere betalt afgift der kan genbruges
• Bankens, realkreditinstituttets og rådgiverens konkrete gebyrer
• Udgifter og særlige regler i den konkrete handel

Beregningen er lavet til et almindeligt køb af ejerbolig og er et budgetoverslag. Den er ikke juridisk rådgivning, kreditgodkendelse eller et lånetilbud.

Sådan estimerer vi varmeudgiften

Vi bruger SparEnergis offentliggjorte årsforbrug for et standardhus på 130 m² og skalerer forbruget lineært efter det opvarmede areal. Brugeren vælger mellem et typisk hus og et energirenoveret hus samt sin varmetype.

Prisgrundlag

Standardpriserne er SparEnergis her-og-nu-priser fra januar 2026, offentliggjort 10. marts 2026. Fjernvarmeprisen er et vægtet gennemsnit og indeholder både variable og faste afgifter.

Det skal du selv kontrollere

• Det faktiske årsforbrug fra varmeregningen eller energimærket
• Lokale fjernvarmetariffer og faste afgifter
• Service, vedligehold og virkningsgrad på det konkrete anlæg
• Forbrug til varmt vand, rumtemperatur og beboernes vaner

Sammenligningen viser løbende energiudgifter. Investering i et nyt anlæg, finansiering og forventet levetid er ikke med.

Sådan estimerer vi almindeligt elforbrug

Vi bruger SparEnergis metode med en årlig grundværdi pr. m² og et tillæg pr. beboer. Værdierne er forskellige for hus eller rækkehus og lejlighed. For at holde beregneren enkel samler vi SparEnergis separate værdier for børn og teenagere i ét gennemsnit.

Det er med i estimatet

• Boligens type og areal
• Antal voksne, børn og teenagere
• Almindelige apparater, belysning, madlavning og vask
• En synlig standardpris pr. kWh

Det skal stå som egne poster

• Elbil og anden opladning
• Varmepumpe og direkte elvarme
• Solcelleproduktion og salg til elnettet
• Lokale nettariffer, abonnement og timepriser

Resultatet er et hverdagsestimat. Dit faktiske årsforbrug fra elselskabet er altid det bedste budgetgrundlag.

Sådan estimerer vi en renovering

Vi regner på rummets areal og ambitionsniveau frem for på enkeltdele, fordi de tilgængelige danske pristal er opgjort pr. kvadratmeter og pr. rum. Skal vand og afløb flyttes, lægger vi et tillæg oveni, og vælger man selv at tage det ufaglærte arbejde, trækker vi en del af håndværkerudgiften fra.

Hvor tallene kommer fra

Badeværelset er forankret i Bolius, som angiver 30.000 til 40.000 kr. pr. m² for et nyt badeværelse i en eksisterende bolig, og som oplyser, at mindst halvdelen af udgiften går til afløb, vand, el og varme. De øvrige intervaller er Boligfacit-estimater afledt af den struktur og af Bolius tal for tilbygning på 20.000 til 24.000 kr. pr. m² inklusive moms. Bufferen på 10 procent følger Bolius anbefaling.

Det er ikke med

• Landsdel og lokale håndværkerpriser
• Boligens alder, stand og skjulte skader
• Bærende konstruktioner, bly og asbest
• Projektering, byggestyring og midlertidig bolig
• Finansiering af projektet

Der findes ikke en officiel dansk prisliste for renovering. Tallene er derfor skøn og ikke satser, og de erstatter ikke et skriftligt tilbud fra en håndværker.

Sådan er regneeksemplet bygget

Vi simulerer et lån på 2.000.000 kr. over 30 år under tre rentetyper: fast rente, flexlån (F3/F5) og F-kort. For de to variable typer genberegnes ydelsen ud fra restgæld og restløbetid, hver gang renten tilpasses, ligesom ved en rentetilpasning på et rigtigt realkreditlån.

Rentescenarierne

De tre knapper (“Renten stiger”, “Renten er uændret”, “Renten falder”) ændrer renten med 0,5 procentpoint ved hver rentetilpasning, opad eller nedad, med en øvre grænse på 3 procentpoint over startrenten og en nedre grænse på 0,5 %. Det er en forenklet illustration af retning og størrelsesorden, ikke en prognose for de faktiske markedsrenter.

Det tager beregningen med

• Genberegning af ydelsen ved hver rentetilpasning
• Samlede renter og samlet tilbagebetaling pr. rentetype
• Den højeste ydelse, lånet kan nå i det valgte scenarie

Det tager den ikke med

• Bidragssats og ændringer i bidraget
• Kursfradrag, kurstab og stiftelsesomkostninger
• Rentefradrag og øvrige skatteeffekter
• Aktuelle markedsrenter, som ændrer sig løbende

Startrenterne i eksemplet (4,0 % fast, 3,3 % flexlån, 2,9 % F-kort) er illustrative og ikke et tilbud fra et konkret institut. Se altid dit eget institut for aktuelle satser.

Sådan estimerer vi produktion og forbrug

Vi regner med 1.000 kWh produktion pr. kWp om året, et gennemsnit for et syd-vendt tag med god eksponering (markedet nævner typisk 950-1.050 kWh pr. kWp). Uden batteri antager vi, at 35 % af produktionen bruges i boligen selv, resten sælges. Med batteri regner vi med 55 % eget forbrug.

Sådan estimerer vi besparelse og tilbagebetaling

Eget forbrug spares til din elpris (samme standardpris som elforbrugsberegneren). Overskudsstrøm sælges automatisk time for time til spotprisen under flexafregning, vi bruger et gennemsnitligt skøn på 0,60 kr./kWh. Tilbagebetalingstiden er investeringen delt med den årlige besparelse og salgsindtægt minus et fast årligt gebyr på 500 kr. til netselskabet.

Det tager beregningen med

• Anlæggets størrelse, med eller uden batteri
• Besparelse på eget forbrug og indtægt fra salg af overskudsstrøm
• Et fast årligt gebyr til netselskabet
• Den samlede gevinst over anlæggets forventede levetid på 25 år

Det tager den ikke med

• Skygger, tagets hældning og retning ud over syd-vendt
• Batteriets anskaffelsespris, kun ændringen i forbrugsmønster
• Finansiering af anlægget
• Fremtidige el- og anlægspriser samt faldende ydelse over tid

Anlægsprisen (13.000 kr. pr. kWp som standard) er et markedsestimat samlet fra flere danske leverandørers prisoplysninger, ikke en officiel takst. Indhent altid et konkret tilbud, før du beslutter dig.

Sådan rangerer vi forbedringerne

Vi ser kun på tre klimaskærm-forbedringer: hulmursisolering, loftisolering og nye vinduer. Udgangstallene er Bolius’ egne regneeksempler for et hus på 130 m², og vi skalerer cost og årlig besparelse lineært efter boligens areal, samme princip som i varmeberegneren. Rangeringen sker efter tilbagebetalingstid, kortest først.

Varmeregning

Brugeren vælger mellem fjernvarme og naturgas. Naturgas giver en 25 % højere besparelse i kroner pr. målt kWh end fjernvarme, samme forhold Bolius bruger i sine egne eksempler for alle tre forbedringer, så rækkefølgen ændrer sig ikke, uanset hvilken varmekilde man vælger.

Det tager beregningen med

• Hulmursisolering, loftisolering og nye vinduer
• Cost, årlig besparelse og tilbagebetalingstid pr. forbedring
• Mulighed for at markere forbedringer som allerede gjort

Det tager den ikke med

• Ydervægsisolering, fordi vi ikke har fundet et lige så sikkert regneeksempel på besparelsen
• Varmepumpe og solceller, som har deres egne beregnere
• Boligens konkrete stand, eksisterende isolering og lokale håndværkerpriser
• Eventuelle offentlige tilskudsordninger

Udgangstallene er samlet fra Bolius og senest opdateret 16. august 2026. Indhent altid konkrete tilbud fra håndværkere, før du beslutter dig.

Sådan sammenligner vi anlæggene

Din nuværende varmeudgift beregnes med samme model som varmeberegneren: boligens areal, energiniveau og opvarmningstype (olie, gas eller elvarme). Herefter sammenligner vi to varmepumpetyper: luft til vand og jordvarme.

Elforbrug og anlægspriser

Luft til vand-varmepumpens elforbrug er det samme, som varmeberegneren allerede bruger. Jordvarmes forbrug er udregnet med en effektfaktor på 4,5 kWh varme pr. kWh strøm, midtpunktet af det niveau Bolius og better.dk angiver. Anlægspriserne (120.000 kr. for luft til vand, 150.000 kr. for jordvarme ved 130 m²) er markedsestimater fra Bolius og better.dk, ikke en officiel takst, og skaleres lineært med boligens areal.

Tilskud

Varmepumpepuljens tilskud på 27.000 kr. pr. anlæg er fast, uanset boligens størrelse, og trækkes direkte fra investeringen, når brugeren vælger det. Tilskuddet gælder ved skift fra olie, gas, elvarme eller biomasse uden for fjernvarmeområder; den konkrete berettigelse skal altid tjekkes hos Bolius eller Energistyrelsen.

Det tager den ikke med

• Luft til luft-varmepumper, som typisk ikke dækker hele boligens varmebehov som et centralvarmeanlæg
• Gulvvarme-konvertering, radiatorstørrelse, boringstilladelser og jordbundsforhold
• Service, vedligehold og anlæggets forventede levetid

Priserne er senest opdateret 16. august 2026. Indhent altid tilbud fra en autoriseret installatør, før du beslutter dig.

Hulmur og loft genbruger energirenoveringsberegneren

Efterisoleringsberegneren viser de samme tal for hulmur og loft som energirenoveringsberegneren – de er hentet fra samme sted i koden, så de to værktøjer aldrig kan komme til at vise forskellige tal for det samme tiltag.

Facade: pris pr. m² og andel af varmeregningen

Facaden var bevidst udeladt af energirenoveringsberegneren, fordi vi dengang ikke havde fundet et lige så sikkert regneeksempel på besparelsen. Her regner vi facadeprisen som et facadeareal (en Boligfacit-antagelse på 140 m² ved 130 m² bolig) gange en kr./m²-pris, der afhænger af metoden: fra Bolius og better.dk. Besparelsen sætter vi til 30 % af referencehusets varmeregning – den lave ende af det interval på 30-40 %, kilderne angiver for massive ydervægge uden hulrum.

Det tager beregningen med

• Hulmur og loft, med samme tal som energirenoveringsberegneren
• Facade, med to metoder: trælægter med beklædning eller isoleringsplader med puds
• Et samlet overblik, hvis alle tre tiltag gennemføres

Det tager den bevidst ikke med

• Krybekælder og gulv/terrændæk: Bolius fraråder at isolere krybekælderen direkte på grund af fugtrisiko, og den rigtige løsning er ofte et større terrændæksprojekt uden et pålideligt kr./m²-nøgletal
• Tilskudsordninger til efterisolering, fordi betingelser og beløb ændrer sig

Facadeberegningen forudsætter massive ydervægge uden hulrum, typisk huse opført før ca. 1960. Har din bolig hulmur, er hulmursisolering næsten altid billigere og hurtigere tjent hjem end at efterisolere facaden udefra.